Golf

Sydafrika er et mekka for golfentusiaster. I Hoedspruit, blot et kvarters kørsel fra Blyde Wildlife Estate, finder man den smukt beliggende 9-hullers bane Drakensig med en fantastisk udsigt over Drakensberg Mountains og dejlig golf i gæstfrie og afslappede omgivelser.

Tæt ved byen Phalaborwa, cirka en times kørsel nord for Blyde Wildlife Estate ligger den helt unikke 18-hullers bane, Hans Merensky Country Golf Club.

Mød en giraf på green, krokodiller og flodheste i de store vandhazarder og indstil dig på særlige hensyn ved udslag på de mange fantastiske huller, hvor vortesvin, kuduer og empalaer færdes hjemmevant på fairway. Og husk, at dyrene altid har førsteret i Sydafrika – vi er gæster i naturen så vi har vigepligt.

Banen på Hans Merensky Country Golf Club er en af Sydafrikas mest spændende med direkte gates til dyrelivet i Kruger Park. Der tilbydes 5-stjernet indkvartering med udsigt over banen og adgang til top-restaurant og veludstyrede møde- og konferencefaciliteter.

Sotho Topleder Programme tilbyder skræddersyede forløb i tilknytning til en ledergruppe, som ønsker at kombinere et golfophold med teamcoaching eller et strategisk lederseminar.