Naturen

Vi er stolte af at kunne præsentere Sotho i Blyde Wildlife Estate i Sydafrika. Estatet, som er på 700 hektar bush land, ligger ved foden af Draken bjergene og langs fire kilometer af den smukke Blyde River.

De 154 parceller er gemt væk i typisk bush vegetation, de fleste med en fantastisk udsigt til bjergene.

Estaten er indhegnet af hensyn til sikkerheden men i høj grad også for at sikre de mange frie dyr. Her er blandt andet kudo’er, zebraer, giraffer, blå gnuer, impalaer, waterbuck, vortesvin, nyala, bushbuck, grå duiker og flodheste i Blyde River.

Sotho Topleder Program gennemføres i disse helt unikke naturomgivelser, som betager og bibringer den enkelte en særlig ro og balance. Rammerne åbner for brug af alle sanser. Den storslåede afrikanske natur udfordrer bevidstheden på flere planer, befordrer nye tanker og erfaring viser, at den særlige awareness, som opstår i nærkontakt med naturen, bidrager til fokus og klarhed i strategisk tænkning.